2017.07.28_Sommerferie

Så blev det endelig vores tur til at holde sommerferie og med højt humør stævnede vi ud Haderslev fjord med kurs mod Kongebro v/Middelfart hvor vores knægt ville påmønstre.

Med dejlig selskab ombord sejlede vi, i alt fra regntøj til badebukser, til Mårup som er en hyggelig og ikke overfyldt havn på den nordvestlige side af Samsø.

Mårup Havn

I det mest fantastiske og vindstille danske sommervejr man overhovedet kan ønske sig, cyklede vi til det ualmindelige smukke Ballebjerg med bl.a. udsigt ud over Tunø. Ned ad bakke og op igen til Issehoved, Samsøs nordligst punkt med super badestrand og bakker og udsigt så langt øjet rækker.  Tilbage på cyklerne igen til det næsten Morten Koch agtige Nordby.

Fortsættelse følger ……

Ballebjerg med udsigt over Tunø
Issehoved
Nordby