2017.09.22_Silverrudder

Fredag til Søndag 22.09-24.09.17

Silverrudder 2017 (Fyn Rundt Singlehanded) skulle sejles i denne weekend og med deltagelse af flere af klubbens medlemmer sejlede vi til Kongebro v/Middelfart i håb om at kunne komme til at nyde synet af de i alt 450 tilmeldte både.

Desværre for de deltagende både løjede vinden allerede af fra middag og kom aldrig igen, så den stor del udgik i løbet af weekenden.

Den første båd kom forbi Kongebro ved 23.30 tiden og vi stod op til den allersmukkeste solopgang og udsigt udover de deltagende både der kom stille glidende forbi, ført af strømmen (de sejlede både forlæns, sidelæns og baglæns fremad).

Da vi havde “heppet” vores gode ven fra Sindsro videre på turen, sejlede vi selv i det skønne solrige efterårsvejr videre til Baagø.

Og efter en dejlig eftermiddag og aften tøffede vi for motor hjem i vindstille og skyet vejr.  Det er altid hyggeligt at påsætte masten og sætte sejl i foråret og ligeså trist er det når det går den anden vej, men vejret var lige til det så vi fik (desværre) pillet sejlene af og pakket fint sammen så resten af sæsonen er vi så kun motorbåd😉

Alle 3 både forsøger at sejle fremad