2019.04.27

Mastricht – Hoy (Canal Albert, NL – La Meuse, BE)

På trods af vejret valgte vi alligevel at tage afsted og fik en meget kold, våd dag med mange tunge regnbyger og sørme også hagl og har nu også udskiftet det hollandske gæsteflag med det belgiske.

Opkald til sluserne foregår nu på fransk og det virker sørme, så tusind tak til verdens bedste fransk-hold for mange timers super fransk-træning i vinters.

På vores rundvisning i Mastricht Underground fik vi at vide at der er over 200 km. gange i Sct. Pietersberg minerne som strækker sig langt ind i Belgien og vi har da også sejlet langs disse miner hele dagen. Området er flot og skovrigt, men med en del industri, nuværende og meget nedlagt og vores udsigt til natten var sørme også en atomreaktor i nærheden af Royal Yacht Club, Hoy. Til gengæld var det billigt, kostede ingenting for overnatning, el og vand da den vist ikke var rigtig åbnet for sæsonen endnu.

Tusind tak til verdens bedste franskhold (der mangler dog lige 2 personer på billedet), glæder mig meget til vi ses igen til efteråret
Selvom det har været en kold, våd og blæsende bygedag, har vi også set smukke perler ind imellem.
Det kan måske ikke ses, men det hagler og det er bestemt ikke rart og samtidig blæser det en del