2019.05.01

Peruweiz – Antoing ( Canal du Centre – Canal Nimy – L’Escaut)

Et hollandsk ægtepar havde fortalt os I havnen I Peruweiz at de næste 2 sluser ikke ville være lukket 1. maj og hvis vi skulle have tanket diesel, skulle vi sejle til Antoing, selvom det var en afvej på ca. ½ times sejlads nordpå.

Og ved dagens 2. sluse kom der en løber som lige ville høre hvad vi var for nogle og fortalte at hvis vi havde tid skulle vi absolut besøge byen Tournai som er på Unescos verdensarv og en af Belgiens absolut ældste byer.

Som sagt så gjort. Sejlede til Antoing hvor dieselbåden var lukket grundet 1. maj, men der var en liggeplads lige ved og da Tournai kun var ca. 4-5 km. væk, besluttede vi at blive, cyklede ind til Tournai som er absolut så fantastik som løberen fortalte os. Saxofonens hjemby og den første by i Belgien der blev befriet efter 2. verdenskrig. En flot, flot kirke dog under restaurering, så vi kunne desværre ikke se det hele, men en fantastisk oplevelse og super vejr, mennesker i byen og på torvet og musik overalt.

Nok det længste vi er blevet sluset manuelt ned. 12.5 meter man føler sig som i en boble
Og så var der lige en cykelklub der skulle i depot som nok varede mere end 1 time. Var aldrig gået i JOCK under Jens Peters kommando. PS. Ejgil, vi må fremadrettet sørge for dug på depotbordet 🙂
Torvet i Tournai. Der er så mange smukke bygninger overalt