Beaulieu-sur-Loire (km. 184) – Ménétréol-sous-Sancerre (km. 157) – Canal Lateral á la Loire
Kl. 9 var Sally klar foran sluse nr. 38 sammen med et Australsk ægtepar Dave and Melanie, men måtte vente 1 time før VNF manden kom, da han først skulle sluse nogle både igennem den næste sluse. Så vi kom bestemt ikke langt før middag kl. 12 men hyggede os og fik kaffe sammen med australierne, og tillod os at parkere og holde middagspause i sluse nr. 36 og vente på at klokke blev 13. I dag er vi for første omgang omgivet af vinmarker her i Sancerre og da det er søndag i dag og alt lukket, må vi vente til i morgen med at smage på de lokale varer.