2019.04.23

Nijmegen – Well (Rhinen – Maas Waal – Maas)

Sally’s besætning er blevet rigtig gode til det Hollandske sprog i dag. Alle siger Hey og det kan vi også sige 🙂

Efter ca. 4 km på Rhinen, sejlede vi ind på Maas-Waal kanal hvor vi blev sluset   op ca. 3.5 meter, kanalen er kun 12 km lang,  hvorefter den fortsætter over i Maas kanalen som vi nu sejler på (og blevet sluset 1 x op, ca. 3.5 meter) og hvor der på de tyske kanaler var utrolig mange broer, er der i Holland en del små kabelfærger i stedet. Kanalen er hyggelig og alt ligner det man forbinder med Holland, husene, møllerne, kanalerne og digerne. Vi valgte i går at købe detaljerede kort over Holland hvilket er kommet os rigtig meget til gode i dag, både med hensyn til tankningsmulighed og overnatning, da vi pt. ligger i en rigtig hyggelig indsø i JH’t Leuken (Jachthaven Leuken) i stedet for at sejle videre og kun kunne komme til at ligge i havn ved en industrihavn.

Dette er nok en af mine allerbedste venner på turen, han hedder Hook og er uundværlig alle de gange vi skal lægge til inden slusning og i sluserne. Han er lavet af kaptajnen og tippet fik vi fra Hans Henrik fra Mini (tusind tak :-))
Vores ven Sindsro er sørme også kommet til Holland, dog i Hollandsk udgave
Vi har vadet helt ud til et slot, som viste sig at have adgang forbudt skilt, så dagens lokale islæt må blive Hollandsk Gouda ost og øl