Velkommen til Sally’s Nye Eventyr som startede i Juli måned 2024 hvor vi sejlede vores nye Sally hjem fra Nappedam som ligger ved Kalvø slot i Kalvøvig.
Vores fantastiske tur i 2019 har sat så dybe spor i os, at vi meget gerne vil afsted igen på Europas floder og kanaler, så i foråret sejlede vores gamle Sally mod nye eventyr i Præstø.
I juni var vi så heldige at finde vores nye båd, med lige præcis den indretning som vi har søgt efter. Det er en hollandsk bygget PEDRO SKIRON 35 og med en dybgang på ca. 1 meter er Sally perfekt til at sejle på floder og kanaler og med en lille køl, også velegnet til at sejle i de danske vande.
Vores nye eventyr er allerede begyndt med 3 ugers skøn sommerferie i det Syd Fynske, Nord Tyske og Fyn Rundt samt weekendsejlads og vi glæder os til nye spændende oplevelser med familie og venner.